Menu

Græslopperne

Græslopperne – fodbold i trygge rammer for børn med særlige behov 

Græslopperne er et fodboldtilbud for børn i alderen 5–12 år, som har lyst til at spille fodbold, lege med bolden og være en del af et fællesskab – men som samtidig har brug for tydelige rammer, struktur og genkendelighed.

Hos os behøver man ikke kunne spille fodbold på forhånd. Det vigtigste er lysten til at være med, have det sjovt og møde nye kammerater.

Vi arbejder pædagogisk med fodbold og har fokus på:
⚽️ gentagelser
⚽️ faste rutiner
⚽️ tydelige beskeder
⚽️ små grupper, hvor alle kan lykkes

Trænerteamet består af unge frivillige trænere, pædagoger fra specialområdet og en lærer, som følger holdet hele sæsonen for at skabe tryghed og gode relationer.

📍 Træning: Tirsdag kl. 17.00–18.00
📍 Sted: Banen ved grusparkeringen ved Børnehuset Tusindfryd

Inden tilmelding tager vi altid en snak med forældrene, så vi sammen kan vurdere, om Græslopperne er det rette tilbud for barnet. Efter samtale med en træner kan der aftales en prøvetræning.

📩 Kontakt: graeslopperne@saabyfodbold.dk
(Husk gerne at skrive jeres telefonnummer i mailen)

⚽️ Vi glæder os til at byde nye børn velkommen til Græslopperne – hvor fodbold, tryghed og fællesskab går hånd i hånd. 💚

Luk